Taastrup Kulturcenter

Poppel Alle 12, Taastrup

Mandag den 21. oktober 2024, kl. 14.



Foredrag

Læsekredsdag: Mød forfatter Stine Askov

Vi inviterer alle vores læsekredse og litteraturinteresserede til en hyggelig eftermiddag, hvor vi får besøg af forfatter Stine Askov, der vil fortælle om sin aktuelle roman Varme hænder.

Varme hænder er en tour de force ind i menneskets dybeste afkroge, både når det handler om at skabe sig et meningsfuldt liv, at håndtere begrænsninger og forstå at opretholde et værdigt liv med og uden handikap. Og det er et sjældent og nuanceret indblik i de dilemmaer, der er forbundet med at være omsorgsperson.

Stine Askov (f. 1976) debuterede på Gyldendal med Bid (2012), som blev nomineret til Debutantprisen. Hun har udgivet fem romaner, blandt andet Katalog over katastrofer, som var nomineret til DR Romanprisen 2020, og Nøjsomheden (2022), som var nomineret til MARTHA-prisen. Hun har modtaget Dansk Litteraturpris 2023 for sit forfatterskab.

Det er gratis at deltage, men der er tilmelding. Vi byder på forfriskninger i pausen.

Gratis billetter

Køb/bestil billet