Arkiv: Overstået event
Aa Kirke

Storegade 2, Aakirkeby

Mandag den 19. august 2024, kl. 20:00.



Klassisk

Koncert med Concerto Copenhagen - Lars Ulrik Mortensen - Bornholms musikfestival -

Concerto Copenhagen med Frederik Fromm som solist og under ledelse af Lars Ulrik Mortensen spiller værker af Händel, Roman og Geminiani under titlen "Roman, Händel, London". Entré ved indgangen en time før koncerten.

Johan H. Roman: Golovinmusiken, BeRI 1; uddrag (1694-1758)

Georg F. Händel: fra Trio Sonate i F-dur, HWV 401 (1685-1759) 1. Largo; 2. Allegro Johan H. Roman: Obokoncert (concerto grosso) i Bb-dur, BeRI 46 1. Allegro; 2. Andante; 3. Allegro

Georg FHändel: fra Trio Sonate i F-dur, HWV 401 3. Adagio; 4. Allegro Johan H. Roman: Golovinmusiken, BeRI 1; uddrag

Pause

Francesco Geminiani: Concerto Grosso (La Folia) i d-mol, op. 5 nr. 12 (1687-1762)

Georg F. Händel: fra Trio Sonate i G-dur, HWV 399 2. A tempo ordinario - allegro; 3. Passacaille Johan H. Roman: Violinkoncert i d-mol, BeRI 49 1. Allegro; 2. Andante; 3. Allegro

Johan H. Roman: Sinfonia i Bb-dur, BeRI 11 1. Non troppo allegro; 2. Lento; 3. Vivace

Concerto Copenhagen - ensemble for tidløs musik Vi gør en kunst i at sammensætte et unikt repertoire, der kombinerer velkendt europæisk musik med mindre kendte værker af skandinavisk oprindelse samt ny musik. Siden vores første koncert i 1991 har vi udviklet os til et af Skandinaviens førende orkestre inden for den tidlige musik - barokken, klassikken og den tidlige romantik.

Med kunstnerisk leder, dirigent og cembalist Lars Ulrik Mortensen i spidsen har vi en særlig metodisk tilgang til arbejdet med det historiske materiale, hvor vi forener kunstnerisk autenticitet og innovation. Og gennem originale og kompromisløse fortolkninger får musikken nyt liv og fornyet relevans for et moderne publikum. Vores samarbejde med Lars Ulrik Mortensen har ført til en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse - værdsat og rost af publikum og kritikere verden over.

I 2023 præsenterede vi "Champagne! Lumbye og lyden af Tivoli" og i 2024 Händels oratorio "Saul" i Barrie Koskys operaversion. Concerto Copenhagen 2023 Lars Ulrik Mortensen har været kunstnerisk leder af Concerto Copenhagen siden 1999 og er i dag indbegrebet af Concerto Copenhagens kunstneriske, kreative og kulturelle identitet. Mortensen har været aktiv som dirigent i 25 år og har i snart 20 år arbejdet eksklusivt med periodeinstrumenter og original opførelsespraksis. Han har spillet med nogle af de mest fremtrædende internationale tidlige musikensembler og har medvirket på en lang række ikoniske indspilninger.

Fredrik From, koncertmester, studerede i Gøteborg og London og har spillet talrige koncerter over hele verden.

Julia Dagerfelt har spillet mange koncerter med barokensembler i hele Skandinavien og Europa.

Hanna Ydmark studerede i København, har spillet mange koncerter i Europa, USA og Japan og medvirket i CD-indspilninger.

Hannah Tibell har spillet mange koncerter med Concerto Copenhagen, blandt andet som solist i Bach-værker.

Gabriel Bania er kendt for sit omfattende virke som barokviolinist, koncertmester, opera- og marionetteaterinstruktør og producent af traditionelt strygerudstyr.

Jens Solgaard er uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium, desuden i Paris og London. Han har spillet mange klassiske og barokkoncerter i Danmark.

Karin Samuelsson har spillet mange koncerter med Concerto Copenhagen og Göteborg Baroque og medvirket i en indspilning med Neumann Strings.

Antina Hugosson, førstebratschist, er modtager af Léonie Sonnings Talentpris, studerede i Malmø og. Den Haag og har medvirket i en række europæiske CDindspilninger.

Marie Stockmarr Becker spiller i mange genrer, inklusive improvisation. Hun har spillet kammermusik rundt omkring i Europa og USA og udgivet en Bachindspilning.

Judith-Maria Blomsterberg, førstecellist i Concerto Copenhagen, er også medlem af den norske gruppe Barokksolistene.

Ingrid Andersson Kjellsdotter er ansat ved Musikhögskolan i Malmö som underviser i cello og har medvirket ved forskellige barokprojekter i Sverige.

Megan Adie, førstebassist, er uddannet i Californien og Basel og er grundlægger af kunsttrykkeriet Edition/Basel.

Jane Gower, førstefagot, spiller mange koncerter på sin egen samling instrumenter i hele Europa, USA og Australien som kammermusiker og solist med de fornemste orkestre for tidlig musik.

Entré: 180 kr Børn og unge under 25 år gratis adgang

Læs mere på hjemmesiden