Arkiv: Overstået event
Plænen ved Skademosegård, Trekroner

Højbakken 1, Roskilde

Lørdag den 8. juni 2024, kl. 18.

Arrangør: KultØst



Rock/Pop

Trekroner sommerkoncerter - Rasmus Nøhr // Erann DD

Vi byder denne aften på 2 nærværende kunstnere der i den grad kan tryllebinde deres publikum. Dørerne åbner kl. 18 og Rasmus Nøhr spiller kl 19 og Erann kl ca 20:20. Børn under 18 er gratis!

Forsalg 175 kr
under 25 - 80 kr
I døren 225 kr. Rasmus Nøhr skriver:

"Jeg har aldrig taget billeder, jeg prøver at huske mit liv med hjertet i stedet.
Herfra kommer sangene, som små anekdoter i tusind sorgsøde farver, som regel
når jeg går ture, eller sidder med guitaren, og ryger min cigar. Jeg har for at
modstå verdens vanvid, samlet landets dejligste musikere, i en skøn analog
samhørighed. vi spilder rom på gulvet og påkalder vore forfædre, før vi går på
scenen. Så kan jeg vist ikke beskrive det bedre. Jeg vil råde jer til, at bruge
timerne før koncerten, med at mindes jeres kære, og mærke friheden strømme,
og hvis I kan komme afsted med det, så dans lidt alene, bare fordi..." Jeg håber vi
ses, og god fornøjelse.....Rasmus Nøhr
Glæd jer til en koncert med alle de hjertelige skønne sange vi alle kender fra
Rasmus Nøhr.... Sommer i Europa, Det Glade Pizzabud, Retursekund, Lige Nu &
Lige Her, Sød Musik....Dette er blot et udpluk af de mange sange, som han har
fået danskerne til at synge med på. Siden sin debut i år 2004 har Rasmus Nøhr
lavet 6 dansksprogede popskiver og han har spillet og sunget på et hav af
musikscener, på festivaler og i koncerthuse.

Erann DD

Erann debuterede som soloartist med det dobbelt platin- sælgende album Still Believing i 2000, der solgte mere end 125.000 eksemplarer. I 2001 vandt han en Danish Music Award for Årets nye danske navn, og var yderligere nomineret i fire kategorier. Samme år sang han duet med Karen Busck på "Hjertet ser" fra Buscks album af samme navn. I 2003 udsendte Erann albummet That's the Way for Me og udvælges af Folkegaven 2004 til at skrive sangen "When You Hold Me" i anledning af Kronprins Frederik og Prinsesse Marys bryllup den 14. maj 2004. Sangen gik direkte ind som nummer et på airplay- listen, og ved udgivelsen gik den nummer et på single-hitlisten, med et salg på 24.000 eksemplarer i den første uge.

Nu kan du opleve Erann DD med sit fantastiske band med de største hits fra hele karrieren - fra Zapp Zapp, Drori Hansen Furniture og Still Believing - i hele landet på udvalgte spillesteder og festivaler. Vi elsker hans positive, følsomme og funky soul stil og hylder ham fortsat med en masse livekoncerter som en af de ypperste, mandlige sangere vi har herhjemme. Oplev de store hits, Erann's soulfulde sange og smagsprøver på nye live.

Entré: Voksen 175 kr, Ung under 25 80 kr