Musiktorvet

Øresundsvej 6, København S

Lørdag den 31. august 2024, kl. 10-17.



Musik

Big bang festival - lørdag

Big bang er en international familiefestival med fokus på musik og lyd i en mangfoldighed af formater.

For 4. år i træk fylder vi Amagers Musiktorv og husene omkring med fantastiske musikforestillinger, skøre installationer, lydeksperimenter, vidunderlige koncerter, workshops, kreativt værksted og ægte festivalhygge!
Oplev blandt andet den fantastiske musikforestilling roundABOUT med den japanske percussionist og taikospiller Tsubasa Hori. Tag høretelefoner på og bevæg dig igennem den interaktive lydinstallation Chronophone. Se film og livemusik i skøn forening når belgiske Remi Decker byder indenfor med forestillingen Farfelu. Prøv musikinstallation Hoppeslot hvor du kan blive en node for to musikere og en hel masse mere.

Hvor forgår det?
Musiktorvet på Øresundsvej er fyldt med aktiviteter og koncerter. Forestillingerne foregår i Amager Bio, BETA, Teater ZeBU, og Børnekulturhus Ama'r, som alle ligger i forbindelse med festivalpladsen.
Hvordan gør man?
Køb et festival-armbånd ved indgangen til festivalen eller i forsalg lige her - så er der fri adgang til alle aktiviteter og forestillinger hvor der er plads - dog kun til den ene dag billetten gælder til. Til de indendørs forestillinger, kan I med fordel booke en plads i infoboden når I ankommer, da der vil være enkelte forestillinger med begrænset kapacitet. Mad og drikke kan købes på pladsen, men I er også velkomne til at medbringe jeres eget.

Entré: 40 kr

Køb/bestil billet