Kulturhus Trommen

Bibliotekstorvet 1, Hørsholm

Fredag den 4. oktober 2024, kl. 19.



Dansegulv

Dansekoncert med Nivå Big Band og Happy Feet

Dansekoncert med nivå big band og happy feet. 4. oktober 2024 kl. 19.00. nivå big band spiller op til dans med denne uforglemmelige dansekoncert i trommen.

Arrangementet starter kl. 19.00, hvor kyndige danseinstruktører fra Happy Feet Studio underviser i swingdance. Alle kan være med! Fra kl. 20.00 giver Nivå Big Bands 17 musikere den hele armen. I front har bandet den skønne sanger, Anne-Ditte Scheibye, og dirigent/basunist, Anders Jacobsen. Sid ned og lyt - eller slip din indre Fred Astaire/Ginger Rogers løs på gulvet. Men hold på hat og sokker! Uanset om du er en velbehagelig lytter eller en danseentusiast, så lover vi "an evening to remember". Nivå Big Band blev etableret i 1974 under ledelse af den verdenskendte saxofonist John Tchicai. Orkestrets repertoire tæller især numre fra jazzens guldalder med Duke Ellington og Count Basie. Nyere kompositioner og arrangementer med islæt af West Coast jazz er føjet til takket være orkestrets nuværende dirigent, Anders Jacobsen, der både er basunist og komponist. Burt Bacharach, Norah Jones og andre navne fra populærmusikken finder også vej til Nivå Big Band. Orkestret har derfor gode muligheder for at tilpasse repertoire alt efter publikum og event. Koncerten i Trommen byder naturligvis på dansevenlig bigband-jazz.

Entré: 135 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet