Turkis

Vester Allé 15, Aarhus C

Fredag den 6. september 2024, kl. 20-01.



Musik

Banga Spirits + LennyKalimba + Ammar808

Tag med på en transcenderende musikalsk rejse fyldt med dansevenlige rytmer når Banga Spirits, LennyKalimba og Ammar808 indtager turkis! PROGRAM.

Døre åbner: 20:00
Banga Spirits: 20:30
LennyKalimba: 21:30
AMMAR 808: 23:00

BANGA SPIRITS

I generationer er Bangaen blevet udlevet i det sydlige Tunesien, omgivet af Sahara og udtørrede saltsøer, blandt efterkommere af slaver og samfundets mest marginaliserede grupper. Banga Spirits er en af Banga familiens sønner: Yahya Chouchens fortolkning af den traditionelle Banga. Han kommer fra den familie, der stadig praktiserer Bangaen i dag, og giver i sin performance et unikt indblik i det samfund, der dyrker ritualer med dans, musik, sang og trancer som virker rensende og beroligende på de tilstedeværende.

LENNYKALIMBA

LennyKalimba har dedikeret sig til at udvikle sit eget unikke musikalske udtryk ved hjælp af hjemmebyggede instrumenter, tålmodighed og en sampler, der bobler og bruser som et glas dansabel champagne til lejligheden. Musikken er skæv, pulserende og medrivende på sin helt egen facon; en blanding af akustik og elektronisk musik, der klinger som en sammensmeltning af traditionelle musikstilarter fra hele verden. Der skabes en varm og legende atmosfære når der bliver improviseret med akustiske instrumenter hen over de samplede beats.

AMMAR 808

Sofyann Ben Youssef AKA Ammar808 er hjernen bag de anmelderroste albums « Maghreb United » og « Global Control / Invisible Invasion », ikke at forglemme det ældre projekt Bargou08. Før han slog baselejr i Danmark, var han på en enestående rejse, der gjorde ham til gudfar for den tunesiske alternative og elektroniske scene. Opdrættet som musikforsker i korridorerne i Tunis' Musikinstitut har han specialiseret sig i arabisk og indisk musik. Som en ivrig lytter stræber han efter at finde broer mellem orientalsk og vestlig musik

INFORMATION

Onlinesalg af billetter slutter når dørene åbner. Såfremt der ikke er udsolgt, kan billetter købes i døren på koncertaftenen.

Garderoben koster 10 DKK og betales ved ankomst i døren på turkis.

Entré: 105 kr

Køb/bestil billet