Rådhuskælderen, Fredensborg Rådhus

Egevangen 3b, Kokkedal

Tirsdag den 29. april 2025, kl. 19:00.

Arrangør: Fredensborg Musikskole



Musik

Forårskoncert i Rådhuskælderen

Med energiske indslag på klaver og slagtøj.

Fredensborg Musikskole holder i år intet mindre end to forårskoncerter.

Den første er i Rådhuskælderen i Kokkedal. Her vil salens akustik nok vil blive sat på en prøve, når slagtøjsgruppen samler alle deres instrumenter i et rytmisk fællesnummer.

Rådhuskælderens smukke flygel vil også spille en hovedrolle i koncerten, når er bred vifte af klaverelever viser deres kunnen. Ind i mellem vil der også blive plads til indslag på fx. blokfløjte og saxofon.

Hvis publikum kommer til at savne den forstærkede musik fra bands og orkestre, kan man fortsætte til musikskolens næste forårskoncert d. 30. april kl. 19 i Egedal Byens Hus.

Koncerterne er optakt til flere elevers deltagelse i Musikskoledagene i Tivoli d. 3.-4. maj og musikskolens store musikfestival 14. juni i Fredensborg.

Fri entré