Arkiv: Overstået event
Godthaabskirken

Nyelandsvej 51A, Frederiksberg

Onsdag den 4. december 2024, kl. 09.30.



Gudstjeneste

Gudstjeneste: Spis brød til v/Christina Mertz Fundrup

"Sådan her begynder fortællingen om Jesus Kristus, Guds søn". Den linje er den første i Markusevangeliet, og fortællingen slutter 16 kapitler senere, hvor Markus fortæller om Jesus' opstandelse. Men hvad sker der i de mellemliggende 16 kapitler?

Hvad er det, som Markus særligt er optaget af, måske til forskel fra de andre evangelister? Markusevangeliet er både det korteste og sandsynligvis det ældste evangelium, formodentligt skrevet omkr. år 70. Forfatteren var oprindeligt anonym, men traditionen vil fortælle, at Markus både var medarbejder for Paulus og tolk for apostlen Peter. Om søndagen læser vi brudstykker fra forskellige steder i Det Nye Testamente, og dermed går vi glip af, at der er tale om forskellige tolkninger og opfattelser af Jesus-historien, afhængig af de bibelske forfattere. Men nu vil vi ved vores onsdags-andagter - "Spis brød til" og "Godthaabskirken på græs" - læse hele Markusevangeliet kontinuerligt, bid for bid, så Markus kan komme til orde i sin helhed. Se en plan for læsningen af Markusevangeliet til morgenandagterne HER. Morgenandagten "Spis brød til" afholdes i Godthaabskirken en gang om måneden onsdag morgen kl. 9.30 i perioden oktober - april. Der vil der typisk blive prædiket over en tekst, der normalt ikke tales over, og organisten er rykket ned til flygelet. Efterfølgende samles vi om en hyggelig morgenmad, der er gratis for alle.

Læs mere på hjemmesiden