Jysk Musikteater

Papirfabrikken 80, Silkeborg

Lørdag den 2. november 2024, kl. 15.



Musical

Musicalen om Asger Jorn

Fortællingen om Asger Jorns liv. JYSK MUSIKTEATER præsenterer en nyskrevet Musical om Asger Jorn, Silkeborgs store Cobrakunstner der i dag tilhører verdenseliten.

Vi planlægger at spille 14 forestillinger med urpremiere D. 19. oktober 2024 i Jysk Musikteater i Silkeborg. 2024 er året hvor Asger Jorn fylder 110, samtidigt med at JYSK MUSIKTEATER runder 20 år. Formatet vil være det velkendte koncept med kombinationen af professionelle og amatører, under ledelse et topprofessionelt kunstnerisk team. Handlingen vil blive baseret på virkelige begivenheder, men frit fortolket, for dramatiske effekter. Genremæssigt vil værket bevæge sig i et underholdende krydsfelt mellem drama og komik. Dette genrevalg afspejler Asger Jorns kunst, som rummer både finurlig lethed og alvorlig tyngde. Vi vil med denne forestilling sørge for, at publikum er med hele vejen, samtidig med at de udfordres. Fortællingen om Asger Jorns liv, bliver rørende og poetisk, mens rammen for fortællingen vil være humoristisk og skarp. Manuskript: Magnus I. Berg. Musik: Steffen Schackinger & Thomas Møller. Sangtekster: Helle Hansen. Instruktion: Thomas Agerholm & Annalouise Gommard. Kapelmester: Henrik Svenning. Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater. Premiere lørdag, d. 19. okotober 2024, kl. 19.30. Varighed ca. 2x60min. + pause. På premiereaftenen serveres middagen i Café Stryget i stueplan. Arr: JMTS.

Entré: 360-490 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet