Hjørring Bibliotek

Østergade 30, Hjørring

Torsdag den 14. november 2024, kl. 19-21.

Arrangør: FOF Vendsyssel



Foredrag

Adhd - en anderledes måde at være i verden på

Jens Brejnrod og Helle Holmen , Kaptajn i eget liv/Voksnemedadhd.dk. Gennem de sidste 25 år er antallet af voksne, der bliver diagnosticeret med ADD/ADHD, steget voldsomt.

Der har været en stigende erkendelse af, at udfordringer med at håndtere hverdagslivet kan være begrundet i diagnosen.

Når man taler med mennesker, der har en ADD/ADHD-diagnose, vil man ofte høre dem sige: Jeg har altid følt mig anderledes.

Men hvad handler det om? Hvad er det for en anderledeshed ?

Hvordan opleves det indefra, men også fra omverden? Hvad kan man ændre til det bedre - og hvad må man lære at leve med?

Jens Brejnrod og Helle Holmen har afholdt kurser og vejledt hundredvis af voksne med en ADD/ADHD-diagnose gennem de sidste 15 år.

De har gennem undervisning og individuelle samtaler fået et unikt indblik i de mange forskellige, men samtidig også fælles, udtryk, diagnosen har.

Bliv klogere på hvordan det opleves at leve med en ADD/ADHD-diagnose og de mekanismer, der ligger bag diagnosen. Alt sammen belyst gennem eksempler fra dagligdagen.

Bliv klogere på h vad der kan være på spil i relationen til pårørende, venner og professionelle, og hvordan man kan arbejde med sine udfordringer sammen med andre.

Det handler bl.a. om eksistens, accept og kommunikation som vigtige elementer i at skabe forandringer i livet.

Arrangeret i samarbejde med Hjørring Bibliotek

Hold: 44134.

Læs mere på hjemmesiden