Roskilde Bibliotek

Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde

Onsdag den 3. juli til lørdag den 28. september 2024, kl. 10.



Andet, Børn

Besøg Hr. Struganoff på biblioteket

Legeudstilling på børnebiblioteket for børn fra 2-7 år.

Udstillingen er skabt over Kim Fupz Aakeson og Siri Melchiors bøger. I bøgerne om Hr. Struganoff introduceres børnene til bogstaver, tal, modsætninger og farver. Bøgernes tema er på en eller anden måde repræsenteret i udstillingen.

Lad for eksempel dit barn stikke hovedet ind i "hul-væggen" og snak om modsætningen "sover" - "vågen". Eller tal om farverne, mens I bygger en stor skål frugtsalat med magneter.

Hr. Struganoff er en legeudstilling med masser af ting og sager, børnene kan lege med, og som I kan snakke om.

Og selvfølgelig kan I også låne en bog om Hr. Struganoff med hjem.

Udstillngen kan opleves på Festpladsen på Roskilde Børnebibliotek

Fakta om udstillingen

Udstillingen er en del af Fang Fortællingen, som er en samling litterære udstillinger for børn, der er skabt af danske folkebiblioteker i samarbejde med professionelle udstillingsdesignere. Udstillingerne rejser rundt til biblioteker og skaber sanselige, litterære oplevelser for børn og unge i hele landet.

Fotokreditering: Christoffer Askman Photography.