AOF Vejle

Sønderbrogade 34, 1. sal, Vejle

Tirsdag den 10. september til tirsdag den 5. november 2024, 8 mødegange kl. 18.30-21.30.



Undervisning

Syning - Vejle

Er du nybegynder eller har du syet i mange år? På dette kursus er der plads til alle. Vi tager udgangspunkt i færdige mønstre som bliver tilrettet til din krop.

Du får hjælp til måltagning, tilretning af mønster, beregning af stof, klipning og syning. Du kan også vælge at lave forandringer på dit eget tøj, eller sy boligtekstiler.
Hvilket sy-projekt du ønsker at arbejde med, står dig frit for. Vi vil tage en snak om ønsker, forventninger og kunnen, således jeg kan vejlede dig bedst muligt. Undervisningen er individuel og tilpasset den enkeltes færdigheder -så kom og vær med til noget dedikeret sy-tid og samvær med andre med samme interesse.
Sylokalet er udstyret med mønsterpapir og mønsterblade, symaskiner, klippebord, strygejern m.m. Desuden findes der en overlocker i lokalet, så hvis du ikke kender til sådan en maskine, kan du lære det her -den laver også et rigtigt flot finish på de syede ting

Du er velkommen til at medbringe din egen symaskine hvis du gerne vil lære den bedre at kende, så vil jeg hjælpe dig med det.
Er syning en ny hobby for dig, så vent med at investere i materialer og grej før vi har talt om hvad du har brug for

Underviser: Jeanette Adamsen
Hold: 9124202351.

Læs mere på hjemmesiden