Foredrag om, hvordan Gammel Estrup herskab i første halvdel af 1700-tallet brugte Antikken og dens formsprog i herregårdens interiør til at udtrykke deres plads i magtens elite.

Mange ser i dag Antikken som en uddød æra, hvor filosofiske grækere og magtsyge romere prægede verdensbilledet. Ser vi os omkring i den europæiske arkitektur, blandt andet på de danske slotte og herregårde, viser det sig imidlertid, at Antikken slet ikke er død, men tværtimod har levet videre i nye fortolkninger af antik kunst og arkitektur.

På Gammel Estrup findes flere eksempler på, hvordan herskabet i den første halvdel af 1700-tallet anvendte Antikken og dens formsprog i herregårdens interiør til at udtrykke deres plads i magtens elite.

Oplægget har fokus på tre rum på den gamle herregård, hhv. den prominente Riddersal, Forgemakket og Grevindens kammer i grevindens appartement.

Rummene fremviser hver især spændende eksempler på såkaldt antik-reception, hvor antikken og antikkens formsprog bruges i herskabets selviscenesættelse.

I foredraget dykker Sara Cecilie Utvaag ned i den konkrete antikreceptions symbolik og historie, og afkoder hvad herskabet mon har ønsket at formidle med brugen af netop disse billeder.

Entré: 100 kr