Ceòlas Scottish Music Nights er overskriften på et nyt koncertformat, hvor den skotske kulturorganisation Showcase Scotland Expo sender de to prisvindende skotske bands FARA og The Langan Band på turné i en række udvalgte lande.
Publikum bliver præsenteret for noget af det ypperste, som den skotske folk- og rootsscene kan byde på. FARA. FARA er en kvartet med rødder i de stormomsuste Orkneyøer i det nordlige Skotland, hvor tre af bandets medlemmer - Kristan Harvey (violin, sang), Jeana Leslie (violin, sang) og Catriona Price (violin, sang) - stammer fra; det fjerde medlem, Rory Matheson (keyboard), er fra det skotske højland. Naturens kræfter spiller en central rolle i kvartettens musik, der fortæller om vind, bølger og vilde kystlinjer. Eksplosive arrangementer får fødderne i bevægelse lige fra starten. Fortryllende ballader med harmonisk vokal og tre perfekt sammensmeltede violiner med følsomt klaverakkompagnement inviterer dig til at drømme. The Langan Band. I mere end 15 år har de tre medlemmer af The Langan Band banet sig vej til publikums hjerter med deres forfriskende og lovløse tilgang til musikken. John Langan (sang, guitar, percussion), Alastair Caplin (sang, violin) og Dave Tunstall (sang, kontrabas) laver deres eget forførende sammenkog af fyrige guitarrytmer, sukkersøde vokalharmonier og storslåede lydbilleder. De bryder grænserne for konventionelle genrer og præsenterer en blanding af skotsk tradfolk, østeuropæisk gypsy swing, progressiv jazz og amerikansk oldtime - ikke noget, der kan sættes i bås, men ikke desto mindre helt og aldeles uimodståeligt og fængslende og et vidnesbyrd om de tre ekstremt virtuose musikeres ubetingede musikalske entusiasme.
Køb/bestil billet

Entré: 225 kr + evt. gebyr