Præsten styrer menigheden med hård hånd og ikke mindst børnene opdrages til blind lydighed: Leg og løben omkring tolereres ikke. Filmen starter med at lægen styrter med sin hest - et uheld, som viser sig at være forårsaget af en kraftig snøre spundet ud mellem to træer. Kort efter dør en bondekone efter noget, der umiddelbart ligner en banal arbejdsulykke. Den afdøde søn giver baronen skylden for dødsfaldet og under høstfesten fatter han sin le og går til angreb på mandens kålmark. Ildspåsættelse og et pludseligt selvmord hører også til de urovækkende, mystiske hændelser, der nærmest har karakter af rituelle straffeaktioner, og som kaster lange skygger over det førhen så fredelige Eichwald.
Men hvem udfører de mange udåder og hvorfor? Efterhånden kaster alle mistænksomme blikke på hinanden. Ordensmagten hidkaldes udenbys fra, og snart slår den møjsommeligt opbyggede facade af skinhellig retskaffenhed sprækker, og en underverden holdt sammen af utroskab, hustruvold og blodskam blotter sit grimme fjæs. Kun den unge skolelærer, ugift og barnløs, synes at være i kontakt med sin elementære, menneskelige godhed. Det er også ham, der i tilbageblik fungerer som fortæller af hvad Michael Haneke i sin undertitel har kaldt 'en tysk børnehistorie'.
Forbudt for børn, burde tilføjes, for det er ikke barnemad vi trakteres med. I krystalklare sort-hvide billeder fortælles om landsbysamfundet som en følelsesmæssigt og menneskeligt udtørret biotop præget af repression og regelrytteri, autoritetstro og dobbeltmoral. Patriarkatet råder og der udøves terror af såre diskret, men ganske effektiv karakter - perfekt eksemplificeret af titlens hvide bånd, der er snøret om overarmene på landsbyens børn, som formanes om den rette tro. Med risiko for at de udvikler sig til individer af samme autoritære støbning, som deres forældre.
Kilde: Camera Film.
 |
 |
[Se anm] |
