Aarhus havn, Krydstogtpladsen

Balticagade, Aarhus C

Lørdag den 31. august 2024, kl. 10-14.



Andet

Åben Havn under Aarhus Festuge

Glæd dig til store oplevelser i farvandet, når Aarhus Havn inviterer til Åben Havn under Aarhus Festuge.

Sjov for hele familien

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn, som byder på store maskiner og spændende virksomheder. Det hele bliver vist frem den første lørdag i festugen, på Krydstogtspladsen overfor Dokk1.

Find matroshatten frem, tag børnene i hånden og nyd en dag fyldt med oplevelser på Aarhus havn. Køb frokost ved boderne fra f.eks. P. Clausens Fiskehandel eller Havnens Perle og deltag i sjove og spændende aktiviteter med hele familien.

En dag du kan se frem til

Mere end 25 virksomheder og organisationer kommer forbi for at fortælle om deres daglige arbejde. Nogle af dem har maskiner med, der let kan løfte 35 tons, mens andre har hunde med, hvis snuder er trænet til at finde alverdens ting, der ikke hører hjemme på havnen. I kan også sejle en tur og hilse på de mennesker, der hver dag sørger for, at gods kommer ind og ud af havnen i Aarhus.

Børnene kan glæde sig til, at Onkel Reje kommer forbi og underholder.

Åben Havn finder sted lørdag d. 31. august kl. 10-14.

Se, hvad andre deler på Instagram

#aarhusfestuge #visitaarhus #visitaarhusregion

Kontakt: mami@portofaarhus.dk / +45 20 60 37 78.

Læs mere på hjemmesiden