Broens Gadekøkken

Strandgade 95, København K

Mandag den 4. november 2024 til fredag den 10. januar 2025



Andet motionstilbud

Skoleskøjtning

Skøjteløb for skoleklasser // Spænd skøjterne og slip din klasse løs på Christianshavns Skøjtebane for sæson 2024/25.

Skoleskøjtning på Broens Skøjtebane er et tilbud til folkeskoler i hele landet som en del af børnenes idrætsundervisning. Skoleklasser kan reservere skøjtebanen alle hverdage i formiddagstimerne for at gøre idrætsundervisningen og bevægelse i skolen sjov og lærerig for alle elever.

Flere timers leg og læring venter forude på Broens Skøjtebane, hvor du og din klasse kan give den max gas på isen. Eleverne kan lære at begå sig på isen, få pulsen op, styrket deres balance og ikke mindst få afprøvet alle mulige sjove skøjte-tricks sammen med klassekammeraterne. På Broens Skøjtebane har du og din klasse mulighed for at booke jer ind og benytte skøjtebanens faciliteter fra mandag til torsdag fra kl. 11.00 - 14.45 og fredag fra kl. 11.00 - 13.45.
  • 750 DKK pr. klasse
  • Max 30 elever
  • Inkluderer skøjteleje
  • 45 minutter pr. booking
  • Mandag - torsdag fra kl. 11.00 - 14.45 og fredag fra kl. 11.00 - 13.45
Der er begrænsede ledige tider, så derfor foregår bookingen efter først-til-mølle-princippet.

I booker skøjtebanen i 45 minutter. Det er en god ide at komme 15 minutter før, så der er tid til at få udleveret skøjter. Tag gerne cykelhjelme med hjemmefra.

PRIS 750 DKK inkl. moms + billetgebyr pr. klasse. Prisen er inkl. skøjteleje med max. 30 elever pr. klasse

Der kan være 2 klasser på skøjtebanen ad gangen, det vil derfor være en fordel for skoler at booke 2 klasser ind ad gangen, så man skøjter sammen med en klasse i samme aldersgruppe.

I tilfælde af kraftig regn, forbeholder vi os retten til at lukke skøjtebanen. I dette tilfælde, vil vi kontakte jer hurtigst muligt og finde en ny dato eller refundere jeres bestilling.

Almindelig afbestilling skal ske 3 hverdage før jeres tid på banen.
Har du spørgsmål vedr. booking, er du altid velkommen til at kontakte os på
tlf. + 45 33 93 07 60 mandag til fredag mellem 11 og 15.

PRAKTISK INFO
  • Broens Skøjtebane ligger på Den Grønlandske Handels Plads på Christianshavn.
  • Adresse: Strandgade 95 - 1401 København K
  • Det er nemt at komme dertil enten med offentlig transport eller en kort gåtur fra Kongens Nytorv henover Inderhavnsbroen.
  • Metro: M1, M2, M3 til Kongens Nytorv Bus: 2A til Arsenaløen
ORDENSREGLER
  • Al skøjtning er på eget ansvar
  • Skøjteudlejning lukker én time før banen lukker.
  • Ishockey - og andre spil- er forbudt på isen, medmindre det er planlagt af Broens Gadekøkken
  • Lejede skøjter må kun benyttes på isen, og spænder skal lukkes efter brug
  • Al færdsel på isen skal foregå med skøjter på
  • Du må gerne bruge dine egne skøjter
  • Skøjteretningen er mod uret
  • Mad & drikkevarer er forbudt på isen
  • Det er forbudt at kaste med sne på skøjtebanen
  • Børn under 6 år skal skøjte med en voksen
  • Af sikkerhedshensyn opfordrer vi til at bruge hjelm og vanter - specielt til børnene
  • Vis hensyn til dine med-skøjteløbere
Du kan også sende en mail til:

kontakt@broensskoejtebane.dk.

Pris: 775 kr

Køb/bestil billet