Arkiv: Overstået event
Tranebjerg Sognegård

Langgade 44, Samsø

Torsdag den 29. august 2024, kl. 19:30.

Arrangør: Samsø Museumsforening



Foredrag

Foredrag med Flemming Kaul: På rejse igennem bronzealderens verden

Vi har igen fornøjelse at møde en af Nationalmuseets helt store formidlere; Dr.phil. Flemming Kaul. Igen skal vi rejse igennem landskaberne, med billeder, Fra Amarna til Ølby - fra Kreta til Nordnorge - fra Gardasøen til Samsø.

En væsentlig forudsætning for vor bronzealders rigdom er det værdifulde rav. Først følger vi ravvejene, fra Jyllands og Skånes kyster via Alpepassene til Middelhavet og Grækenland. Derpå følger vi de gamle handelsveje tilbage igen. Vi ser perler af egyptisk glas, der omkring 1400 f.Kr. nåede helt til Ølby ved Køge, fra glasværksteder i Amarna, Egypten.

Også idéer kunne rejse - i hovedet på dem, som foretog de lange rejser. Omkring 1400 f.Kr. nåede idéen om den enæggede ragekniv med hestehovedgreb til Norden. Der ser ud til at være en mærkelig, næsten direkte forbindelse mellem Grækenland og Norden. For kun her møder vi denne specielle form for ragekniv. Vi besøger en hellig offerhule på Kreta, Dictehulen, hvor disse rageknive blev ofret. I den samme hule blev en særlig type bronzedolke ofret. På forunderlig vis forbinder disse dolke Kreta, Gardasøen og Samsø.

Entré: Medlemmer: Gratis | Ikke-medlemmer: 50 kr