Ringe Bibliotek

Algade 40, Ringe

Fredag den 30. august 2024, kl. 18.30.

Arrangør: Faaborg Bibliotek



Musik

Open By Night i Ringe - Kreative værksteder og musik

Kom til en hyggelig aften i musikkens og kreativitetens tegn på Ringe Bibliotek.

Indenfor kan børnene lave deres egne 'bogvæsener' af kasserede bøger og genbrugsmaterialer eller deltage i et kreativt værksted, som vores gæster fra Faaborg Museum står for. Her kan børn og unge lave pop-up kort af farvet papir og pap, pastelkridt og andre sjove materialer.
Udenfor sætter vi traditionen tro bibliotekets pladesamling i rotation og byder på musikquiz med pladepræmier. Midt på aftenen inviterer biblioteket til en stemningsfuld koncert med duoen ViseVerden på torvet overfor Biblioteket. Mathias Kirkegaard Howard synger viser fra hele verden ledsaget af Christian Ulbæk på keltisk mandolin. Sangene strækker sig fra gamle svenske visor fra 30'erne og fransk chanson fra 50'erne til latinamerikanske canciónes og mere moderne singersongwriter-sange.

Program:
Kl. 18.30-20.00: Krea-workshops for børn på biblioteket
Kl. 18.30-19.30: Vinylcafé
Kl. 19.30-20.30: Koncert med ViseVerden på Torvet.
Kl. 20.30-21.30: Vinylcafé

Vi ses til en hyggelig aften hvor det kommer til at summe af liv indenfor og udenfor biblioteket.

Om Koncert med ViseVerden

"Med ViseVerden bliver I taget med på en rejse gennem verdens enge og egne, med menneskers sprog og den sungne fortælling som omdrejningspunkt. Med sange på de otte-ni sprog som forsanger Mathias Kirkegaard Howard taler og som han har lært gennem familie, rejser og nysgerrighed, kommer vi vidt omkring : fra Middelhavet til Norden, fra Sydamerika til Australien. Sangene strækker sig fra gamle svenske visor fra 30'erne og fransk chanson fra 50'erne til latinamerikanske canciónes og mere moderne singersongwriter-sange. Mathias ledsages af Christian Ulbæk på keltisk mandolin, der virkelig får de gamle smukke melodier til at smide støvet og komme frem i lyset.".

Fri entré