Arkiv: Overstået event
P-pladsen Hawblink

Hawblink, Thisted

Søndag den 20. oktober 2024, kl. 10:00.

Arrangør: Dansk Vandrelaug, Viborg



Vandretur/stavgang

Vandretur ved Vorupør med Dansk Vandrelaug

Kort efter start besøger vi Nationalparkcenter Thy. Derfra går vi gennem Nr. Vorupør og kommer frem til kirken. Vi fortsætter videre til Sdr. Vorupør og ser den gamle kirkegård. Turen fortsætter mod Vesterhavet og Havbadet. Turen er 15 km.

Vi starter med at besøge Nationalpark Centeret. Her kan vi se noget om landskabsdannelsen og den helt særegne natur i Nationalpark Thy. Vi går igennem Nr. Vorupør by. Byen nævnes første gang i 1689. Den gang var der bare nogle få spredte huse og det blev kaldt Klitten. Med tiden blev det et større fiskerleje og i slutningen af 1800 tallet var der rigtig gang i fiskeriet og på det højeste var der hele 27 fiskerbåde. I 1967 åbnede Hanstholm havn og fiskerne foretrak den havn. Nu er der kun fritidsfiskere og surfere. Vi går op til kirken. Den er bygget i år 1900-1902. Herfra går vi op til den gamle kirkegård fra 1878. Den blev kun brugt i 25 år inden der blev bygget en ny kirke i Vorupør. Kirkegården er en lille tidslomme hvor gravstenene bærer stærke vidnesbyrd om det barske liv ved havet. Vi går mod Vesterhavet og havbadet. Havbadet er 10 år gammel og blev lavet for at man kan bade i Vesterhavet under trygge rammer.

Turen kan evt. afsluttes med at vi spiser tidlig aftensmad på Vesterhavscaféen for egen regning. De laver nogle fremragende stjerneskud. Meld tilbage til Per (turlederen) hvis der er interesse for det på tlf. 23323875.

Gratis

Læs mere på hjemmesiden