Arkiv: Overstået event
Ansgars Kirke

Sdr. Boulevard 1, Odense C

Onsdag den 18. september 2024, kl. 19.30.



Musik

Koncertforestilling med skuespiller Thure Lindhardt og organist Tina Christiansen

Denne aften venter premieren på en helt ny koncertforestilling med skuespiller Thure Lindhardt og organist Tina Christiansen.

Koncertforestillingen er baseret på Jobs Bog fra Det Gamle Testamente, hvor hovedpersonen er den retskafne og gudfrygtige mand, Job, hvis loyalitet over for Gud sættes på prøve, da han mister alt. Skuespiller Thure Lindhardt fortolker Jobs Bog, og organist Tina Christiansen spiller det store cykliske værk over Jobs Bog af den tjekkiske komponist Petr Eben. Thure Lindhardt er en af vor tids fremmeste skuespillere, som har spillet et hav af roller på såvel teater som i film og TV. Han er bl.a. internationalt kendt for sine roller i film som Nordkraft, Flammen & Citronen, Blå mænd, Engle og Dæmoner og 3096 dage. Thure Lindhardt er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater, og han er gennem årene blevet hædret med adskillige priser, bl.a. Reumerts Talentpris, Hartmann-Fondens Diplompris og Teaterpokalen. Tina Christiansen har spillet solokoncerter ved nogle af Europas største orgler i 15 europæiske lande samt i Rusland, heriblandt St Paul's Cathedral og Westminster Abbey i London, Riga Dom i Letland, Kaliningrad Cathedral i Rusland og St Florian Stiftsbasilika i Østrig. Hun har spillet med flere af landets orkestre, vundet priser i internationale konkurrencer, modtaget adskillige legater, udgivet CD'er og spillet verdenspremierer på nyskrevet musik af en lang række danske og internationale komponister.Koncertforestillingen i Ansgars Kirke er en del af Nordisk Kirkemusikfestival 2024. Billetter á 100 kr. kan købes på Koncertforestilling med skuespiller Thure Lindhardt og organist Tina Christiansen | Billetter | Odense | Musik | Billetto - Denmark samt i døren fra kl. 18.45. Efter koncerten er der koncertcafé, hvor kirken er vært ved et glas vin til publikum.

Læs mere på hjemmesiden