Vigerslev Bibliotek

Kirsebærhaven 23, Valby

Torsdag den 10. oktober 2024, kl. 12.30-14.30.



For børn

Forældrecafé ved sundhedsplejerskerne

Dagens tema: Motorik. Forældrecaféen er for dig, der har lyst til at mødes med andre forældre med småbørn, som du kan dele viden og erfaringer med. Sundhedsplejerskerne faciliterer oplæg og bidrager til fælles drøftelser.

Praktisk:

Forældrecaféen er åben hver torsdag mellem kl. 12.30-14.30 med skiftende temaer.

Oplægget starter kl. 13.00 og varer cirka en time. Efter oplægget er der mulighed for at tale med hinanden, erfaringsudveksle og drøfte forskellige spørgsmål. Sundhedsplejerskerne vil være til rådighed med viden og vejledning.

Det er ikke muligt at få dit barn vejet eller tale individuelt med en sundhedsplejerske.

Dagens tema Motorik: I dette oplæg kommer vi ind på de sanser, som er forudsætningen for en god motorisk udvikling. Vi laver praktiske øvelser på gulvet, som stimulerer netop disse sanser. Der er yogamåtter i salen, men medbring gerne et tæppe til at lægge dit barn på.

Læs mere på hjemmesiden