Egnsmuseet Jacob Michelsens Gård

Toften 37, Aabenraa

Onsdag den 10. juli 2024, 10:00 - 16:00.



Andet

Egnsmuseet Jacob Michelsens Gård

Nyd atmosfæren i de gamle stuer den fredede have og se bagehuset med den store stenovn. Gårdens historie går tilbage til Aabenraas jordebog fra 1535, hvori der nævnes 4 gårde i landsbyen Kolstrup, og som også optræder på Johannes Mejers kort fra 1641.

I 1847 kom gården i slægten Michelsens eje - i dag er stuehuset, huggehuset, ovnhuset med muret ovn samt den fredede have ved særlige lejligheder åbent for publikum.

Allerede i 1958 havde en af familiens døtre åbnet køkkenet og dagligstuen for offentligheden, hvad der blev startskuddet for et lille egnsmuseum. Samlingen består af gamle arbejdsredskaber fra køkken, stald, mark og skov og har til huse i en gammel gårdbygning. Foruden dette består samlingen også af gamle bondemøbler og en stor tekstilsamling.

I dag er gården åben for publikum ved de traditionelle bageweekender, hvor der bages brød og andet godt i ovnhuset fra 1876. I forbindelse med disse bageweekender findes der også skiftende udstillinger om livet på gården i de seneste århundreder.

Gården er også åben kl. 10-16 alle onsdage i juli 2024. Der er gratis adgang og mulighed for at købe kaffe og kage.

Fri entré