Arkiv: Overstået event
KU.BE

Dirch Passers Allé 4, Frederiksberg

Torsdag den 22. august 2024, kl. 17.30-22.



Andet

Cph Cooking: Treretters langbordsmiddag - og dokumentarfilm

Sensommerlig treretters langbordsmiddag - med den supersunde kål i centrum. Efterfulgt af en opløftende dokumentarfilm om drømmen om det biodynamiske liv på landet.

Med en treretters langbordsmiddag under Copenhagen Cooking skruer vi op for festligheden i hverdagen - med fokus på en meget almindelig og supersund råvare i det danske køkken: Kålen. Den kan nemlig sagtens være festens hovedperson.

- MENU
Velkomstsnack
Flækærtevafler - fermenteret kålcreme - tørret vesterhavsost

Hovedret
Bagt blomkål - brunet smør - hasselnødder - karse
Stegt spidskål - hyldeblomst vinaigrette - kartoffel creme
Salat af spæde grønkålsblade, bagte jordskokker & persille coulis

Dessert
Kål-krydderkage med blomkålsis og jernurt

The Biggest Little Farm (2018)
Kl. 20 afrundes aftenen med film i KU.BEs blødebiografsæder i Performancesalen på 1.sal.

Madbloggeren Molly og naturfotografen John drømmer om livet på landet langt væk Los Angeles. I den prisvindende The Biggest Little Farm lærer vi om naturens kompleksitet, mens vi følger ægteparrets måske lidt naive drøm om at dyrke 200 hektar biodynamisk landbrug i det tørkeramte Californien med alverdens husdyr og hjemmedyrket grønt. Grisen Emma og hanen Greasy flytter ind og afgrøderne vokser. Men snart truer skovbrande med at ødelægge drømmen. Filmen er både lærerig og opløftende med et strejf af håb. The Biggest Litte Farm er instrueret af John Chester og distribueret af Neon, LD Entertainment.

Arrangementet er skabt i et samarbejde mellem SPISE.STUEN i KU.BE og Det Bæredygtige Forsamlingshus med støtte fra Frederiksberg Kommune.
Bemærk at prisen er eksklusiv billetgebyr.

DATO OG TIDSPUNKT
22. august 2024, Kl. 17:30 til 22:00

PRIS
Voksne: 175 kr,- (eks. gebyr)
Børn: 99 kr,- (eks. gebyr).

Entré: Voksne: 175. (ex gebyr), Børn: 99. (ex gebyr)

Læs mere på hjemmesiden