Arkiv: Overstået event
Garderhøjfortet

Garderhøjfort 4, Gentofte

Søndag den 29. september 2024, 10:00 - 16:00.



Historisk

Befæstningens dag

Garderhøjfortet inviterer på en spændende dag med massere af aktiviteter for både store og små til Befæstningens Dag. Du kan opleve gamle køretøjer fra DAFARO og Gentofte Brandmuseum, se udstillingen indenfor på fortet eller mærk på fortets våbensamling!

Befæstningens dag på Garderhøjfortet

Garderhøjfortet fyldes af spændende aktiviteter som alle er helt gratis i anledningen af Befæstningens dag. På de grønne områder omkring fortet kan du se køretøjer fra Gentofte Brandmuseum og DAFARO. I Garderhøjfortets interaktive udstillinger kan du opleve hvordan det var at være soldat på fortet under 1. verdenskrig. Få en soldaterbog og prøv at træne nogle af de samme ting som Sikringsstyrken trænede på fortet i 1915. I dagens anledning tager vi fortets våbensamling frem så gæsterne kan se dem og mærke hvor tunge de er.

Hvis du vil vide mere kan du komme på en rundvisning på Garderhøjfortet. Rundvisningerne begynder ved fortets hovedindgang kl. 10.15, 10.45, 11.15, 12.45, 13.15, 13.45, 14.15 og 14.45. Rundvisningerne varer ca. 45 minutter og pladserne uddeles efter først til mølle-princippet.

Kl. 12.00 affyres Garderhøjfortets største kanoner.

Kl. 12.05 - 13.00 - Hjemmeværnets Musikkorps, København, musicerer.

Under hele arrangementet sælger Garderhøjfortets Venner mad og drikke ved kommandantskabet.

Befæstningens dag afholdes på hele Københavns Befæstning.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden