Da sicilianerne var på vej mod demokrati. Efter den store Franske Revolution i 1789 med de efterfølgende Napoleonskrige, fik man en meget konservativ periode fra 1814/15 til 1848, som derfor også kaldes for Restaurations Perioden.

1848 blev således en parentes mellem 1815 og 1.Verdenskrig i 1914-1918, undtagen i Danmark.

Vi hører om revolutionerne i 1848, som startede i Palermo på Sicilien, hvorefter de bredte sig til de fleste europæiske lande og større byer. Det var borgerskabet, som ønskede demokrati og indflydelse overfor den eksisterende enevældige fyrste med tilhørende adel. Men oprøret blev snart slået ned med vold og mange dræbte. Men kimen var blevet lagt, kimen til et demokrati og kimen til en samling af de mange italienske stater til et fælles Italien.

Vi hører også om processen i Palermo, som i første omgang blot ønskede et selvstændigt Sicilien uafhængigt af kongen i Napoli. Men med Garibaldi i 1860 blev det starten på en samling af Italien - det havde ikke været sicilianernes plan. Men - som det var blevet sagt af en italiensk minister: Nu havde man skabt et fælles Italien, det bliver straks sværere at skabe en fælles italiensk identitet. Det er vist endnu ikke lykkedes...?

Underviser: Jørn Buch
Hold: 2420404.