Spillestedet Baghuset - Ballerup

Sankt Jacobsvej 1c, Ballerup

Søndag den 23. marts 2025, kl. 15-17.

Arrangør: Ballerup Jazzklub



Jazz

Bourbon Street Jazzband

Er en del af den danske, traditionelle jazzscene, men bandet skiller sig ud ved at blande den klassiske New Orleans-stil med stramme arrangementer og stilmæssige afstikkere til både swing, boogie woogie og blues.

Man kan sige, at musikken afspejler musikernes forskellige baggrunde og personligheder. Men fokus er, som altid, at komme publikum i møde med iørefaldende og dansevenlig musik af høj kvalitet.
Det er et gennemtestet og erfarent orkester, der tager hul på sin 69. sæson. Det seneste medlem er trompetisten Gunnar Lautrup, som hurtigt er blevet en del af orkestrets sound, siden han begyndte i 2023. Pianisten Jens Nørholm er også "ny", idet han har været med siden 2022.
Gennem årene er det blevet til samarbejde med mange af jazzens store navne: trombonisten Al Grey, trompetisten Leroy Jones, klarinettisterne Mr. Acker Bilk, Monty Sunshine, Sammy Rimington, John Defferary og Jacques Gauthé, sangerinderne Daimi og Fiona Duncan og saxofonisterne, Klaes Lindquist og Jesper Thilo.
Men kom selv og hør en spændende koncert med et spil-levende band.

Gunnar Lautrup: trompet (orkestermedlem siden 2023)
Per Jegbjerg: trækbasun, ventilbasun og arrangementer (siden 1978)
Finn Odderskov: klarinet og saxofoner, vokal (siden 1997)
Jesper Bjarnesen: banjo, guitar og vokal (siden 2018)
Jens Nørholm: piano, vokal (siden 2022)
Jørgen Nielsen: kontrabas (siden 1987)
Heine "Hot" Poulsen: trommer (siden 2002).

Entré: Gæster 150 kr, Medlemmer 100 kr