Storvorde Kirke

Tofthøjvej 1, Storvorde

Fredag den 18. april 2025, kl. 10.30.



Gudstjeneste

Liturgisk gudstjeneste i Storvorde Kirke - Langfredag

Langfredag bliver Jesus taget til fange, tortureret, ydmyget og dømt til døden ved korsfæstelse.

Folkestemningen er nu vendt imod ham på grund af skuffede forventninger: Han var ikke den befrier, som de havde regnet med. Jesus må selv bære sit kors ud til en bakke uden for byen, hvor han korsfæstes og dør. Hans lig lægges derpå ind i en klippehule, og der rulles en stor sten foran indgangen. Mange steder - blandt andet her i Storvorde-Sejl-flod Pastorat - er der tradition for at erstatte højmessen med en særlig liturgisk gudstjeneste, hvor oplæsning af lidelsesberetningen veksler med salmesang og musik. Det er i øvrigt kun i Norden, at dagen kaldes "langfredag". Dette navn henviser til, at dagen er lang og sorgfuld. I andre lande kaldes dagen eksempelvis "Holy Friday", "Good Friday" eller Great Friday". Den er også gået under navnet "Black Friday", men den betegnelse forbinder vi efterhånden med en helt anden dag... Efter gudstjenesten er der kirkekaffe. NB. Der kan ikke bookes dåb denne dag.

Læs mere på hjemmesiden