Arkiv: Overstået event
Hotel Grenaa Havlund

Kystvej 1, Grenaa

Tirsdag den 29. til torsdag den 31. oktober 2024, kl. 14-15.

Arrangør: Kræftforeningen Tidslerne



Undervisning

3-dages selvhjælpskursus - Vores fantastiske krop v/Karsten Munk

Kom med på en rejse i vores indre univers - kroppens biologiske vidundere - vores anatomi og fysiologi med dens fantastiske opbygning og funktion er til tjeneste for vores tanker, følelser og vores vilje.

Jeg vil give dig et overblik og vise dig, hvorledes du kan påvirke din biologi - dit immunforsvar og kroppens andre funktioner gennem din måde at leve på. Det gælder også den mad, du indtager, den motion og bevægelse du udfører.

Hver en tanke - hver en følelse og enhver handling medfører en biologisk respons, derfor har du mulighed for selv at medvirke til at afbalancere dig krop og dens funktioner.

Lidt om Karsten Munk:

Den 6. oktober 2024 har jeg 40 års behandler-erfaring med over 23.000 konsultationer, samtidig har jeg undervist og holdt foredrag i rigtig mange år - også hos Tidslerne - den erfaring jeg har opnået vil jeg rigtig gerne dele ud af, derfor håber jeg, at se dig på dette kursus

Læs mere om Karsten Munk

her

Inden kurset vil der blive fremsendt deltagerliste med henblik på samkørsel.

Du skal være selvhjulpen for at kunne deltage!



Kursusleder: Nordjylland@tidslerne.dk

Tilmeldinger behandles, efter Tidslernes regler, i den rækkefølge de modtages.

Reglen er: Patientmedlemmer, som IKKE tidligere har deltaget i Tidslernes selvhjælpskurser, har fortrinsret i forhold til medlemmer, som har deltaget i selvhjælpskurser indenfor de seneste 12 måneder.

Medlemmer, som har deltaget indenfor 12 måneder kan tilmeldes, men bliver der alligevel ikke plads annulleres og refunderes tilmeldingen.

Selvhjælpskurser er KUN for patientmedlemmer.
Der er som regel 20 deltagere på selvhjælpskurser.

Ved tilmelding skal medlemskontingent være betalt og medlemsnummer skal oplyses.

Melder du fra efter tilmeldingsfristens udløb, kan du ikke forvente at få refunderet kursusgebyret. Tidslerne forpligter sig til udgifterne forbundet med ophold, forplejning og underviser til 20 pladser på holdet, uanset deltagerantallet. Derfor refunderes det beskedne deltagergebyr på 500 kr. kun ved forfald pga. sygdom.

Find dit medlemsskab her:


  1. Emnefelt i mails fra foreningen starter ALTID med medlemsnummer.

  2. I medlemsdatabasen - Log på med email og adgangskode. Har du ikke koden tryk på "Glemt adgangskode".

  3. Det er muligt at betale medlemskontingent på samme side. Vælg fanen "Betal regning".



Gem den mail, du modtager ved tilmeldingen. Får du brug for at framelde, skal du benytte mailen. Efter tilmeldingsfristens udløb er det ikke længere muligt at framelde og samtidig få refunderet kursusgebyr.

Pris: 500 kr