Kulturloftet, Maltfabrikken

Maltvej 4-12, Ebeltoft

Lørdag den 7. september 2024, kl. 20-22.



Musik

Ibrahim Electric

Den fandenivoldske danske trio IBRAHIM ELECTRIC har i løbet af de senere år markeret sig som et af de mest originale nye orkestre på den europæiske musikscene.

Deres energiske, udadvendte og til tider provokerende musik har begejstret publikum overalt hvor de er kommet frem. IBRAHIM ELECTRIC har spillet succesfulde koncerter på klubber og festivaler fra Shanghai til Vancouver, fra Monte-Carlo til Moskva og fra Varanger til Casablanca.

IBRAHIM ELECTRIC består af tre af den danske musikscenes helt store kapaciteter: guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. Hver især de skabt sig et navn på den danske og internationale musikscene, både i egne projekter og som "side men" hos forskellige kunstnere i ind- og udland. Som trio forstærker de hinandens musikalske superkræfter og spiller højenergisk, virtuost og legende i et sammenspil som ikke ligner noget andet.

IBRAHIM ELECTRIC trækker på et hav af forskellige stilarter fra jazz, funk, surf og afrobeat, til 50'er rock'n roll, soul, blues og disco. Alle de musikalske referencer er ingredienser i den klassiske "Ibrahim Electric-gryderet", hvor grundelementerne stadig - ligesom da bandet startede for 10 år siden - er energi, power, virtuositet og spilleglæde.

Entré: 225 kr

Køb/bestil billet