Odeon

Odeons Kvarter 1, Odense C

Torsdag den 4. juli 2024, kl. 12:30.



For børn

Gratis workshop i Odense for børn 6-12 år

Deltag i en gratis, sjov og legende workshop med DGI Verdensholdet. Tidligere gymnaster fra DGI Verdensholdet inviterer til en sjov og lærerig dag, hvor børn mellem 6-12 år kan mærke glæden ved bevægelse og leg. www.facebook.com/events/798278155838605.

Deltag i en gratis, sjov og legende workshop med DGI Verdensholdet

Tidligere gymnaster fra DGI Verdensholdet inviterer til en sjov og lærerig dag, hvor børn mellem 3-6 år og børn mellem 6-12 år kan mærke glæden ved bevægelse og leg.

Med en afsmittende glæde ved bevægelse, igangsætter gymnasterne en workshop med én til flere stationer. Deltagerne bliver præsenteret for bevægelser, hvor læring gennem leg er et vigtigt element. Der vil for eksempel være en rytmisk del på et niveau, som alle kan deltage i, redskabsaktivitet og akrobatik.

DGI Verdensholdets workshop kommer til at foregå med fokus på fysisk udvikling, social udvikling, motivationsudvikling og samarbejde.

Om DGI Verdensholdet
At blive udvalgt til DGI Verdensholdet, er en livsdrøm for mange af gymnasterne på holdet. Ofte har de arbejdet målrettet i mange år for at forbedre deres gymnastikfærdigheder og opnå erfaring som instruktører i deres lokale foreninger.

Når holdet laver workshop i Odense den 4. juli, har de været jorden rundt, hvor de har lavet mere end 200 workshops for børn, unge og voksne.

Holdet består af 28 udvalgte og dygtigste gymnaster fra hele Danmark. Gymnasterne er 19-28 år og deltager som frivillige.

Tilmelding
Der er tilmelding til arrangementet efter først til mølle princippet.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden