Udstillingen "Blomstermagt".
Blomstermagt - en æstetisk kur mod novembermørke og efterårskulde. Farverig og varm.
I udstillingen "Blomstermagt" går Linda Falkesgaard all in på blomster. For hvad er smukkere at se på end blomster, og hvad er samtidig mere farligt eller nærmest forbudt for en kvindelig maler at male end blomster?
Linda Falkesgaard har i en del år malet motiver fra supermarkedet, som fx remoulader, mælkekartoner og toiletbørster på rækker. I de år har hun også kredset om blomsterbuketten som motiv. Blomsten som vare, pakket ind i cellofan, sat i plastikspande uden for Netto, Rema eller SuperBrugsen. Blomsterbuketten komponeret som et tilfældigt snapshot, hvor den naturlige skønhed møder hverdagsrealismen. Et lille stykke hverdagspoesi. Supermarkedsbuketterne er en vigtig del af udstillingen.
Men udstillingen "Blomstermagt" viser også en anden slags blomstermaleri, blandt andet i serien "Heads", hvor Linda Falkesgaard zoomer helt ind i blomsten, og den enkelte blomst alene bliver hovedpersonen. Og nogle af billederne er kæmpestore, malet med grove, løse strøg. Skabt til både at blive oplevet på lang afstand og sanset helt tæt på. Beskueren står nu nærmest inde i maleriet. Blomsterne har overmandet beskueren, taget magten. Blomstermagt.
Udstillingen kan opleves i Kulturhuset fra den 13. november 2024 til den 2. januar 2025.