Arkiv: Overstået event
De Frivilliges Hus i Aalborg

Hadsundvej 35, Aalborg

Tirsdag den 10. september 2024, kl. 10-13.

Arrangør: Foreningen Jordforbindelsen



Natur

RO i Knolden - Naturforløb i Aalborg for mennesker med senfølger efter hjernerystelse

Forløbet henvender sig til dig, der har brug for et fællesskab med ligesindede i naturen. Du vil opleve, hvordan naturen skaber et rum for ro i krop og sind.

Vi guider dig igennem sanseøvelser, meditationer, stillevandringer og stræk af krop, alt sammen med naturens elementer og symboler som omdrejningspunkt.

Vi laver øvelserne i fællesskab, og du får rig mulighed for at tale med mennesker, der er i samme situation som dig selv, på et hold med max 10 deltagere

Indholdet bygger på forskning fra Københavns Universitet i naturbaseret terapi for mennesker med senfølger efter hjernerystelse. Pilotprojektet har vist positive effekter på længerevarende følger efter hjernerystelse

På forløbet vil vi arbejde med 3 centrale temaer:
  • Fællesskab: Dele erfaringer og oplevelser med hinanden.
  • Øget Selvforståelse: Hvem er jeg med senfølger fra en hjernerystelse?
  • Kropsbevidsthed: Mere kontakt til sanser og krop.
Sammen med tre instruktører med baggrund i Psykoterapi, Naturterapi og Psykomotorisk terapi, vil du udforske og opleve naturen med den hjerne og krop du har med dig

Vi forventer, at du som udgangspunkt kan deltage i hele forløbet, da fællesskabet er en central del af indholdet. Du skal kunne bevæge dig rundt langs fjord og på skovstier

Hvor og hvornår:

Forløbet starter op tirsdag d. 10. september fra kl. 10-13 og fortsætter de følgende fire tirsdage i september og oktober.

Første gang mødes vi centralt i Aalborg, hvor du kan komme til med offentlig transport eller cykel. De følgende gange bevæger vi os udenfor bygrænsen, så du kan opleve forskellige grønne åndehuller i nærhed til byen. Her er det muligt at lave samkørsel, så du kan sagtens tilmelde dig selvom du ikke har bil

Tilmelding:

Det er gratis at deltage og der er 10 pladser som fordeles efter først til mølle.
Information om mødested første gang meddeles direkte til de tilmeldte.
Adressen som er angivet her er for foreningens udgangspunkt i Aalborg.

Vidste du, at du kan blive støttemedlem af foreningen?

Støttemedlemsskab privat
Støttemedlemsskab virksomhed/organisation

Kontingenterne går direkte til at dække driften af vores faste gratis aktiviteter:
  • Bålkaffe

  • Brænde

  • Materialer

  • Bålmad

  • Opkvalificering af frivillige

  • Strøm, vand, forsikringer osv.



Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens aktiviteter udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og har 1.500 årlige unikke deltagere.
Foreningen tilrettelægger aktiviteter i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg Kommuner.

Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
LinkedIn, Facebook og Instagram