Betty Nansen Teatret

Frederiksberg Alle 57, Frederiksberg C

Lørdag den 19. oktober 2024, kl. 13.30.



Andet

Følsomt Broderi X Sort Samvittighed

Følsomt Broderi X Sort Samvittighed Kom med til en håndarbejdsstund i fællesskabets tegn!

Sammen med Kris fra Følsomt Broderi kan du lære at brodere tekster i fristing med udgangspunkt i tekster fra forestillingen SORT SAMVTTIGHED #4. Vi dykker ned i den litteratur, som teaterkollektivet Sort Samvittighed har arbejdet med til deres nye forestilling. Nogle af teksterne vil du kunne genkende i forestillingen, andre er valgt fra. Og så skal vi brodere tekster om fællesskab. For ligesom Sort Samvittighed har til- og fravalgt tekster, så skal vi brodere om fællesskaber, som vi vælger til og fra. De første fællesskaber i familien, folkeskolen, gymnastikforeningen. Senere på arbejdet, i andelsforeningen eller med voksne venner. Vi skal brodere om fællesskaber, der falder fra og når vi kæmper for at få dem til at fortsætte. Du behøver ikke kunne brodere i forvejen ? der vil være introduktion til broderiet og vejledning undervejs, og du kan være med uanset om du har billet til selve forestillingen bagefter. Prisen inkluderer broderikit! Om Følsomt Broderi Kris Jensen frihåndsbroderer under navnet Følsomt Broderi. På Instagram skaber han en stoflig dagbog med tekster om håb, usikkerheder og udvikling. Broderiet er aldrig efter skabelon, men altid direkte fra hjertet. TID: Lørdag den 19. oktober kl. 13.30 STED: Betty Nansen Teatres balkonscene, Frederiksberg Alle 57, 1820 Frederiksberg PRIS: 175 kr. inklusiv gebyr og broderikit.

Entré: 175 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet