Arkiv: Overstået event
Kulturværftet

Allegade 2, Helsingør

Tirsdag den 15. oktober 2024, 12:00-13:15.



For børn

Helsingørs historier gennem 600 år - Sjov aktiv byvandring i Helsingør for børn og deres forældre

Tag børnene med på en sjov og lærerig byvandring, der byder på mange små opgaver undervejs. Mens vi træder baglæns gennem byens historiske steder fortælles historierne fra Helsingør gennem de sidste 600 år.

Helsingørs historier gennem 600 år

Sjov aktiv byvandring i Helsingør for børn og deres forældre.

Tag børnene med på en sjov og lærerig byvandring, der byder på mange små opgaver undervejs. Mens vi træder baglæns gennem byens historiske steder fortælles historierne fra Helsingør gennem de sidste 600 år.

Vi mødes ved receptionen på Kulturværftet, og starter i nutidens industrielle byrum på Kulturhavnen. Herfra bevæger vi os tilbage til Helsingør Skibsværfts storhedstid, hvor vi i selskab med værftsarbejdere på fotos og skulpturer får indblik i det stærke fællesskab, der dengang prægede værftet.

Derefter fortsætter turen til Helsingørs bykerne med fokus på de livlige gader omkring Sundtolden, fyldt med handel, dufte og dyreliv!

Børnene introduceres til snedige bedrag, listige løgne, sygdomme og usædvanlige redskaber. Ved hvert stop er der opgaver, der involverer både børn og voksne i historierne.

I bliver delt ind i grupper á 5-6 personer og får tildelt en mulepose med aktivitetsgenstande.

Prisen er 60 kr. for en voksen med op til 4 børn, som deltager gratis. Køb venligst billetter til både børn og voksne, da der er begrænsning på antal af deltagere.

Anbefalet børnealder: 5-10 år.

Entré: 60 kr

Læs mere på hjemmesiden