Jane & Shane. 25 år sammen om musikken. Engelske Jane Clark og irske Shane Donnelly mødtes i 2000 tilfældigt til en jam-session på en irsk pub i et land, der var nyt for dem begge.
Violin og guitar slog gnister og fra første tone føltes det som om, de havde spillet sammen for evigt. Deres fælles kærlighed til musikken og nærmest symbiotiske samspil blev til duoen Jane & Shane, der hurtigt vandt danskernes hjerter. Nu fejrer Jane & Shane de første 25 år med Danmark, publikum og hinanden med en særlig jubilæumsgave: En festlig cocktail af deres mest elskede melodier og helt nye sange specielt udvalgt og skrevet til jubilæumskoncerterne. Sprudlende spilleglæde og stort overskud har altid kendetegnet en koncert med Jane & Shane og i 25 år har publikum over hele Danmark været med til at skabe den helt særlige stemning, der opstår til en Jane & Shane koncert. Og det sker hver gang! Uanset om de spiller en intim koncert i et forsamlingshus i landlige omgivelser, på en festival, i en kirke eller med et stort orkester foran 15.000 mennesker i en slotspark. For det er i mødet med publikum og fællesskabet omkring musikken, at energien og glæden bliver til: "Vi elsker at spille med hinanden, men når vi står på scenen, sker der noget særligt. Publikums begejstring og deres glade smil skaber så meget god energi. Så er vi det helt rigtige sted - sammen om musikken". Jane & Shane har deres musikalske rødder i den irske og britiske folkemusik, men krydrer kærligt med elementer fra det klassiske og jazzen til det særlige "blend", der har gjort deres koncerter så populære: Lyriske ballader og livlige keltisk-inspirerede melodier med et strejf af swing - altid serveret med glimt i øjet og smil på læben. Deres karriere tog for alvor fart efter deres venskab og samarbejde med Niels Hausgaard - et venskab, der stadig holder. "Jeg mødte Jane og Shane første gang en sen aften på Shamrock for over tyve år siden. To unge mennesker spillede på den lille scene. De fyldte rummet med en energi og et muntert overskud, man sjældent møder på en pub en hverdagsaften. Det var Jane og Shane. Vi har været venner siden, og de er stadig en brådsø af musikalsk generøsitet og udstråling på scenen. De har meget at give af, og de giver gerne. De er sjældne. Tak for dem." NIELS HAUSGAARD. Jane & Shanes popularitet har nu i 25 år taget dem Danmark rundt og deres dygtighed, varme og udstråling tager altid publikum med storm. 160,-. Siddepladser på balkon. Skotsk/Irsk Musikscene. Baltoppen LIVEs café tilbyder fra kl. 18:00: Kalvefilet med sauterede bønner og soltørrede tomater, knuste kartofler med hvidløg og parmesan: 185,-. Menuen tilbydes under køb af billet eller kan tilkøbes her: https://baltoppenlive.dk/cafe/spisning/, senest kl. 12:00 to hverdage før arrangementet. Denne koncert er en del af 'Skotsk & Irsk Musikscene', der præsenterer 10 keltiske folkemusikkoncerter i sæsonen fra september til maj - primært på tirsdage ca. én gang om måneden. Årskortbillet for sæson 2024/2025 kan købes her for 650,- indtil nytår: https://baltoppen.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/125316.
Køb/bestil billet

Entré: 170 kr + evt. gebyr