Arkiv: Overstået event
Byen bio

Møllegade 10, Jelling

Søndag den 8. september 2024, 13:30 - 15:15.



Film: Dokumentar

Jellings Grønne Festuge: Songs of Earth (t.o.15)

En film om natur og eksistens. Norske Margreth Olin har skabt et overvældende værk om livet, døden, naturen og om simpelthen at være til stede i verden. Filmen udgør samtidig afslutningen af Jellings Grønne Festuge!

Norges monumentale bjerglandskaber danner rammen om en storslået, eksistentiel rejse med filmskaberens forældre som menneskelig målestok, og med jordens urkræfter ulmende i fjeldet.

Med Norges svimlende smukke bjerglandskaber som sin monumentale ramme indleder Olin en eksistentiel rejse med hendes egne, aldrende forældre som den menneskelige målestok ude i de umådelige vidder. Her har deres slægt altid levet side om side med naturen.

Forældrenes kærlighed og livslange loyalitet vidner med stilfærdig ro om hvordan ydre omgivelser og indre rum giver genlyd i hinanden. Men selv ikke det mest klippefaste fjeld er uforanderligt - og slet ikke i en tid som vores.

Detaljegraden i Olins lyriske og visionære billeddigt til sin hjemstavn er overgår nærmest alt andet, man har set på det store lærred.

Hør hvad Margreth Olin selv har at sige i denne TEDX.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden Søg filmspilletider