Faste uden sult - med antiinflammatorisk kost.
Har du overvejet at faste? Nu kan du få lægens guide til, hvordan du kan faste på en måde som kan være god for dig. I foredraget fortæller læge Jerk W. Langer om faste med udgangspunkt i sin nye bog 'Faste uden sult' (Politikens Forlag).
Baseret på videnskaben og Langers årelange erfaring med klienter får du et opdateret overblik over fastens mange muligheder. Hør hvordan periodisk faste kan give mere energi og overskud i hverdagen, styrke kroppens modstandskraft, holde hjernen mentalt skarpere, lindre symptomer, og endda beskytte mod aldring og sygdom. Faste kan gøre det lettere at opnå en sund vægt, uden at man er plaget af sult.
Når man faster, er det ekstra vigtigt at pakke sine færre måltider med sundhed, så man ikke kommer i underskud på vigtige næringsstoffer. Her er antiinflammatorisk kost et godt valg, ifølge Jerk W. Langer. Han har selv fastet i årevis ved at springe morgenmaden over og få dagens første måltid ved frokosttid. Hvordan forener vi det med den gængse myte om, at morgenmad er dagens vigtigste måltid? Og hvordan undgår man at miste energi og muskelkraft under fasten?
Uanset om du er nysgerrig efter selv at prøve faste, eller i første omgang mere ønsker at forstå dens muligheder og udfordringer, bliver det et fascinerende møde med en livsform, som stadig flere prøver på egen krop. Få tips til at komme i gang og god lejlighed til at få besvaret dine spørgsmål.
Jerk W. Langer er læge og forfatter til en række bøger, bl.a. '21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost', 'Collagen - stærk, sund og smertefri', 'Sænk dit kolesterol' og seneste 'Faste uden sult'. Han har været vært i flere tv-programmer, bl.a. TV2-serien 'En kur der dur'.
Husk at du kan spise i husets café inden foredraget. Bordbestilling på 87221980 eller toftebjerg@silkeborgbib.dk
Ved bordbestilling via mail er din bestilling først godkendt, når du har modtaget en bekræftelse.
Køb/bestil billet
Læs mere på hjemmesiden

Entré: 125 kr