Arkiv: Overstået event
Platform K

Madevej 2, Horsens

Søndag den 23. marts 2025, kl. 10.



Andet

Tal Workshop

Hvad er TAL?. TAL har til formål at undersøge og vende den udbredte mistrivsel i musikbranchen, især ved at give værktøjer til at overskueliggøre udfordrende processer hos det aktuelle vækstlag.

På Radar er vi ekstremt stolte af at facilitere og eksekvere det kærkomne, sympatiske og nødvendige projekt TAL, der helt kort står for Trivsel, Arbejdsmiljø og Levende kultur. Sammen med projektleder Viggo Hejgaard, der er ansat af Radar til at have det forkromede overblik over alle TAL-initiativer i 2025, går vi all in på at undersøge og bekæmpe den udbredte mistrivsel, der desværre eksisterer i musikbranchen. Trivsel og mental sundhed går hånd i hånd med den tilgang vi har til musiklivet på Radar. Vi gør meget ud af, at alle føler sig sete, velkomne og anerkendte i deres arbejde. Det gælder også de artister og kulturaktører vi har på besøg ? uanset om de er fulde af erfaring eller helt nye i gamet. Vi tror på, at viden og dialog er vejen frem mod en mere trivselsorienteret og bæredygtig musikbranche, og derfor har vi valgt at investere engagement, tid og kræfter i TAL. Praktisk info. Det er GRATIS at deltage i vores workshops, og du får en masse viden og redskaber, som du kan bruge i dit virke fremadrettet. ALLE er velkomne, men vi bør nævne, at forløbets indhold er primært rettet mod de 16 til 30-årige, da vi ved, at denne gruppe især er hårdt ramt. Dermed ikke sagt at forløbet ikke er universelt relevant i forhold til de udfordringer som alle i musikbranchen kan opleve.