Arkiv: Overstået event

Onsdag den 3. april 2024



Funk/Blues/R&B

Walter Trout

(US). still going (mer' end!) strong! Walter Trout er utrættelig, umættelig og på toppen - i mere end én forstand.

Med endnu et album og en omfattende og imponerende tourplan, der ser ud til aldrig at stoppe, er Trout et lyslevende bevis på, at rock'n'roll - og blues - ikke bliver ringere med alderen. Tværtimod.

Når man oplever Walter Trout, er det svært at forstå, at han for et lille årti siden stod man det ene ben i graven. Siden sygdom var ved at gøre det af med en af verdens allerbedste guitarister, har han forkælet både Danmark, resten af Europa og en stor del af verden med sit sublime spil.

Album nummer 30, Ride, så dagens lys i år, og koncerterne står stadigvæk i kø for dansk-amerikaneren, som for mange år siden kastede sin kærlighed på Danmark i al almindelighed - og sin danske kone i særdeleshed.

Inden Walter Trout begyndte sin imponerende solokarriere sidst i tresserne, turnerede han med kunstnere som John Lee Hooker, Joe Tex, Canned Heat og John Mayall's Bluesbreakers, og flere kollegaer tilhørende den absolutte verdenselite har da også udtalt sig rosende om Walters enorme betydning:

"En af de mest talentfulde rock og blues musikere på verdensscenen"

- John Mayall

"En fremragende sanger, fremragende musiker, fremragende energi, ond vibrato, fremragende tone, hvad mere kan ønske sig fra en blues musiker?"

- Steve Lukather

"Havde det ikke ikke været for Walter Trout og Gary Moore, ville du aldrig have hørt om Joe Bonamassa eller Kenny Wayne Shepherd"

- Joe Bonamassa

Vores egen Thomas Treo har da også svært ved at få armene ned:

"Walter Trout synger så inderligt, at det må gøre ondt i indvoldene. Hvis Trout ikke havde været en frådende intens og ekvilibristisk topguitarist, kunne han snildt havde fået en karriere som soul sanger."

og sådan kan man blive ved.

Entré: 335-510 kr

Læs mere på hjemmesiden