Arkiv: Overstået event
Køge Bibliotek

Kirkestræde 18, Køge

Lørdag den 18. november 2023, kl. 10-14.



Udstilling

Rollespilsdag

Tag på eventyr med rollespilsforeningen Sleipnir. Prøv sjove rollespilsaktiviteter, som udspiller sig i Narnia-universet.

Det er kun bordrollespil, der kræver tilmelding. Til de andre aktiviteter kan I bare møde op.

Sværdkamp - kl. 10.00-14.00

Kæmp med sværd som Edmund eller Peter fra Narnia-fortællingerne - kan du overvinde monsteret?

Husk varm påklædning inklusive vanter, da vi skal være udendørs.

Fra 4 år.

Bueskydning - kl. 11.30-14.00

Spænd buen og ram plet som Susan gjorde det i Løven, heksen og garderobeskabet.

Vi skal være udenfor, så husk varm påklædning inklusive fingervanter. Dynejakker med tykke ærmer frarådes, da de kommer i vejen for buestrengen.

Fra 6 år.

Ansigtsmaling - kl. 10.00-11.00

Bliv sminket som et af de magiske dyr eller væsner fra Narnia.

Vi benytter Eulenspiegel hudmaling, der er godkendt af astma- og allergiforbundet. Bemærk, at hyperallergikere stadig kan have reaktioner.

Bordrollespil - kl. 11.00-14.00 (Kræver tilmelding - bestil billet her!)

Prøv spændende spilscenarier inspireret af Narnia. De garvede rollespilsledere fra foreningen Sleipnir står for løjerne. Alle er velkomne - også jer, der ikke har prøvet rollespil før.

Fra 9 år.

Narnia på Køge Bibliotek

I november og december kan du besøge den fortryllede Narnia-verden på Køge Bibliotek, hvor vi dykker ned i C.S. Lewis' utrolige historier om Peter, Susan, Edmund og Lucy Pevensies eventyr i det magiske sagnland.

Udstillingen kan opleves i både den betjente og den selvbetjente åbningstid.

Læs mere om C.S. Lewis' klassiske fortællinger om Narnia.

En stor tak til Køge Kommunes Kulturpulje for samarbejde og støtte.

Fri entré