Arkiv: Overstået event
UC Syd - Aabenraa

Campusalle 20, Aabenraa

Torsdag den 21. marts 2024, 15:30 - 17.30.

Arrangør: Aabenraa Folkeuniversitet



Foredrag

Kunstig intelligens: Hvad er det og hvilke udfordringer giver det til skole- og uddannelsessystemet?

Foredrag om tidens mest omtalte teknologi ved Bo Lüders og Peter Holmboe, lektor på hhv. pædagog- og læreruddannelsen samt tilknyttet UC SYD's enhed for Academic IT. Gratis adgang for studerende.

2023 blev året, hvor alle begyndte at tale om kunstig intelligens - så meget at Dronning Margrethe nævnte det i sin sidste nytårstale, og "ChatGPT" blev af Dansk Sprognævn valgt til årets ord. I en tid, hvor teknologiens fremskridt transformerer vores samfund, har kunstig intelligens etableret sig som en af de mest signifikante og indflydelsesrige udviklinger: Men hvad er kunstig intelligens, hvorfor fylder fænomenet så meget netop nu, og hvilke implikationer kan det få for den måde, vi tænker pædagogik og uddannelse på?

Foredraget henvender sig særligt til deltagere, der ønsker at få et introducerende indblik i kunstig intelligens, og som kun i begrænset omfang har anvendt teknologien selv. Med en blanding af teoretisk indsigt og praktiske eksempler sigter vi mod at informere, og nuancere deltagernes syn på de mange muligheder og udfordringer, som kunstig intelligens tilbyder i samfundet generelt og i uddannelseslandskabet i særdeleshed.

I oplægget vil der også indgå demonstrationer og eksemplificeringer af, hvordan du selv kan komme i gang med at eksperimentere med kunstig intelligens, og der vil blive mulighed for dialog og spørgsmål.

Entré: 50 kr