Arkiv: Overstået event
Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12, Roskilde

Lørdag den 10. til søndag den 25. februar 2024, kl. 10-16.



Natur, Børn

Vinterferie i Fjordlandet

Tag familien med til Fjordlandet, Roskilde, Lejre og Frederikssund. På Vikingeskibsmuseet kan I komme med på togt med stormanden 'Ottar' på rejsen fra Norge til Danmark. Hvad mon han har med i sit store handelsskib?

Eller oplev magien på Lejre Museum på "Vølvens værksted". Hør de spændende historier om vølverne og lav selv magiske vølve-amuletter. I kan også gå med rundt på Egholm Museum og hør om, hvordan det var at være barn i en besættelsestid.

Tag en frisk vintervandretur i Nationalparkens smukke natur på jagt efter dyrespor. Hvor mange kan I finde, og hvad er det for nogle dyr? Besøg også dyrene på den hyggelige bondegård, Nordgården, og lav fastelavnsris, jeres egne vandflaske-raketter og pandekager over bål!

Eller gå på jagt efter Willumsens farver på Willumsens Museum i en interaktiv lydfortælling. Og hvis I har brug for at søge indendørs, så forvandler Roskilde Kongrescenter sig i vinterferien til et fabelagtigt hoppe-legeland.

Fjordlandet; Roskilde, Lejre, Frederikssund, er kun 30 min. fra København med bil, tog eller S-tog.

Læs mere på VisitFjordlandets hjemmeside. Kontakt: Mail@visitfjordlandet.dk.

Læs mere på hjemmesiden