Arkiv: Overstået event
Kirkens Hus Nørresundby

Kapelvej 2A, Nørresundby

Søndag den 10. marts 2024, kl. 11-14.



Andet

Sogneindsamling 2024

Bliv indsamler og red liv Gå sammen med Folkekirkens Nødhjælp og hjælp mennesker ramt af katastrofer.

Som indsamler går du en rute, der tager 2-3 timer, og du samler ca. 1.000 kr. ind, som går til mennesker ramt af katastrofer, derudover planter vi et træ i Malawi for hver indsamler. I dag står vi over for stadig større konsekvenser af krig, konflikter og klimaforandringer. Vi oplever selv herhjemme, hvordan vejret ændrer sig dramatisk og bliver mere ekstremt. Men andre steder har folk allerede måttet forlade alt, hvad de kender, på grund af katastroferne. Vi kan ikke ignorere de rystende konsekvenser af klimaforandringer og krig. I Ukraine har krigen raset i snart tre år, og i Israel og Palæstina har tusindvis af mennesker mistet livet, og samfund er blevet ødelagt. Op til to millioner mennesker i Gaza har været tvunget til at flygte og har vanskeligt ved at finde sikkerhed. Det er netop her, midt i katastrofen, at de mest sårbare har akut brug for nødhjælp for at overleve. Derfor går pengene fra Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling i år til hjælp for mennesker ramt af katastrofer. Vi uddeler blandt andet mad, varme tæpper eller sørger for et sikkert sted at bo. Tre andre gode grunde til at blive indsamler: 1. Du planter et træ. For hver indsamler, der tilmelder sig, planter vi et træ i Malawi. Det er et af de lande, der er hårdest ramt af både sultkatastrofe og klimakrise. 2. Du tilbringer tid med dine nærmeste. Hvad med at samle ind sammen med en, du holder af? Det kunne f.eks. være din kæreste, dit barn, din mor eller måske den ven, du ser alt for sjældent. 3. Du ser din by fra nye vinkler. Du vælger selv, hvilken indsamlingsrute du vil gå. Så hvad med at benytte anledningen til at lære din by lidt bedre at kende? Vær med! I år er det de seje konfirmander fra sidste år, Ida Munk Pedersen og Malou Sophia Vilsen, samt præst Kathrine Fischer, som står i spidsen for indsamlingen. Og du kan allerede nu kontakte Kathrine på 21223758 eller kafi@km.dk for at melde dig som indsamler. Du kan også tilmelde dig på blivindsamler.dk. Sidste år deltog Ida og Malou i indsamlingen, og de fortæller: "Det var en hyggelig og meningsfuld dag, og de mennesker, vi besøgte, var meget venlige. Derfor vil vi gerne hjælpe med at arrangere årets indsamling. Vi håber, at I har lyst til at deltage i år!".