Arkiv: Overstået event

Fredag den 1. marts 2024, kl. 20-21.30.



Foredrag

Kinesisk poesiaften i anledning af Holstebros jubilæum

I anledning af Holstebros 750års-jubilæum præsenterer holdet bag Poesi på en torsdag en ekstra poesiaften: Fredag den 1. marts fra kl. 20:00 i Foredragssalen på Sygehusgrunden.Jeg bor på et bjerg - Et spændende møde med den vise digter og eneboer,.

Hanshan
Aftenen vil handle om digter og eneboer Hanshan, som er en af den kinesiske litteraturs mest sagnomspundne figurer. Han siges at have levet under Tangdynastiet i årene 712-793, men det er behæftet med betydelig usikkerhed, da kendskabet til ham udelukkende baserer sig på ca. 300 overleverede digte.
Aftenens program- Introduktion, digtoplæsning og musik
Aftenen byder på en introduktion ved forfatter og dokumentarfilminstruktør, Lars Movin som vil give os indblik i Hanshans betydning i både fortid og nutid.
Digter og oversætter Susanne Jorn vil læse et udvalg op af de ialt 100 af Hanshans digte, som hun har oversat fra klassisk kinesisk til dansk i antalogien Jeg bor på et bjerg (forlaget Hoff og Poulsen i 2020). Digte, der indeholder både tidløs visdom, humor og finurlige pointer.
Musik skal vi også beriges med, når Helen Davies og Poul Høxbro omkranser digtene med arrangementer af såvel ældre som nyere kinesisk musik. Helen Davies på harpe og Poul Høxbro på den ekspressive kinesiske fløjte, xun.Praktisk informationLokation: Sygehusgrunden. Lægårdvej 12 h i bygning U, foredragssalen, 5. sal.Pris: 80 kr. / 40 kr. for stud. og unge under 21 årInklusive et glas vin, en øl eller en sodavandArrangøret af Holstebro Gymnasium og HF, Uddannelsescenter Holstebro, LemvigBoghandel, Laden, Holstebro Bibliotek, Odin Teatret og Holstebro Kunstmuseum.Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond,Færchfonden og Holstebro Kommune.Foto| Susanne Jorn læser op af Hanshans digte, som hun har oversat 100 af i antologien Jeg bor på et bjerg (forlaget Hoff og Poulsen, 2020). Foto: Lærke Posselt (udsnit).

Entré: 40 kr