Arkiv: Overstået event
Kunstetagerne

Kunstetagerne, Adelgade 28-30, Hobro

Lørdag den 25. maj 2024, 15:00-16:00.



Billedkunst

Finissage på udstillingen Levetid - På vej mod døden i levende live

Sidste udstillingsdag markeres med performance af Marie Nætterstrøm og Camilla Dayyani, og koncerter med Århus Lungekor og Den Poetiske Trio. Arrangementet foregår i Hobro Biblioteks store sal. Illustration: Marie Nætterstrøm.

I bydes velkommen til en fejring af livets mange faser, som hver især er fulde af nye erkendelser.

Marie Netterstrøm og Camilla Dayyani lægger ud med en musik-komisk performance om aldring. De er begge en del af Stamcellerne - kunstnergruppen som har stået bag udstillingen. Herefter synger Aarhus Lungekor, som er inviteret på ekskursion til udstillingen denne dag. De skal både opleve udstillingen, indgå i en sangworkshop og til sidst deltage i Finissage Koncerten.

Afslutningsvis vil Den Poetiske Trio optræde med deres repertoire, som består af nykomponeret musik til diverse digte fra Danmark, Sverige og Iran. Her inviteres man ind i de tre sangeres poetiske universer og hører lidt om, hvordan de forskellige digte har inspireret deres sangskrivning.

Fri entré