Arkiv: Overstået event
Søften-Foldby Sognegård

Skolevej 7, Hinnerup

Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 19.30-20.30.



Foredrag

"Parforholdet med børn" i Søften Sognegård

Foredrag med psykolog Camilla Hentze fra Familier fødes. Vores børn er det vigtigste i vores liv. Mange forældre kæmper dog med usikkerhed og stress i opdragelsen.

Ekspertlitteraturen om opdragelse er vokset markant de sidste 50 år, og den digitale verden bombarderer os med information og ekspertudsagn, hvilket kan skabe tvivl om vores forældreevner. Dette kan føre til, at vi mister os selv og handler ud fra frygt frem for vores egne værdier. Det er belastende og kan skabe konflikter i parforholdet.
Denne aften vil psykolog Camilla Hentze, med sit foredrag, hjælpe jer med at få sænket skuldrene og finde ro. Hun vil diskutere begrebet "den gode nok forælder", hvordan samfundet og kulturen påvirker os, og hvordan I kan styrke jeres værdier i familielivet. Formålet er at styrke jer både som forældre og som par.
Camilla Maria Hentze bor i Søften med sin mand og tre børn på 10, 6 og 2 år. Hun er autoriseret psykolog, doula og ammevejleder med egen praksis i Hinnerup. Hendes fokusområde er familiedannelse, hvor hun arbejder med mennesker i fertilitetsbehandling, gravide og par, der har udfordringer med at etablere sig som familie eller bearbejde forskellige oplevelser i den forbindelse.
eller følg hende på Instagram på profilen familierfoedes.

Læs mere på hjemmesiden