Øst for Paradis

Paradisgade 7-9, Aarhus C

Lørdag den 22. juni 2024, kl. 21.



Film: Thriller/Gyser

Train to Busan - Gys i Paradis (t.o.15)

Træt af offentlig transport og dårlige togforbindelser? I sydkoreanske "Train to Busan" har de helt andre problemer at kæmpe med. Et højhastighedstog bliver nemlig overrendt af glubske zombier, der kun vil have én ting: Passagerenes hjerner!

Tag på tur mod den sydkoreanske hovedstad i en højoktan zombiefilm, der byder på masser af hjernesplat og action. Moovy Podcast varmer op til visningen inden, og sætter ord på hvordan asiatisk gys brød igennem til Vesten.

OM FILMEN:

Et tonstungt højhastighedstog er på vej fra Seoul til Busan. I passagersæderne sidder folk fra alle lag af det sydkoreanske samfund: Et aldrende søskendepar, hvor den ene er blind. En gymnasieklasse på udflugt. En kampsportsivrig casanova-type, der gerne vil imponere sin gravide kæreste. Og den selvglade børshandler og arbejdsjunkie Seok Woo, der ledsager sin datter Soo-an på togturen hen til sin mor.

Men et glubsk eksperiment er gået grueligt galt på en kemisk fabrik, og landet oversvømmes som en steppebrand af grådige zombier. Ét bid, og du er smittet!

Hurtigt går det op for passagererne, at der er ubudne gæster om bord. Og snart begynder et intens og klaustrofobisk forhindringsløb, hvor Seok Woo og de andre må kæmpe sig strategisk fra togvogn til togvogn gennem horderne af sprællevende kadavere.

Entré: 110 kr

Søg filmspilletider