Arkiv: Overstået event
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek

Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C

Onsdag den 22. maj til mandag den 3. juni 2024, kl. 08-21.



Udstilling

Mød Grundloven

Sammen med dine børn kan du nu blive klogere på, hvad Grundloven egentlig er. Udstillingen præsenterer Grundloven i en børnevenlig indpakning, som på en sjov og oplysende måde giver børn mere viden om grundloven.

Udstillingen indeholder selve grundloven med alle dens paragraffer, en forklaring på hvad grundloven egentlig er for en bog samt forskellige opgaver børnene kan løse.

Ved udstillingen er der også en stor grafisk tegning, som beskriver nogle af de rettigheder, som især påvirker børns hverdag samt mulighed for at give et forslag til, hvad en ny paragraf kunne indeholde, hvis børnene måtte bestemme.

Alt i alt bliver børn (og deres forældre måske) endnu klogere på, hvad Grundloven kan og skal, og hvorfor den er vigtig for os alle sammen

Udstillingen rykkes den 4. juni til Store sal, hvor Børnenes Grundlovsfest afholdes den 6. juni.

Læs mere på hjemmesiden