Arkiv: Overstået event
Ideal Bar

Enghavevej 40, København V

Søndag den 29. september 2024, kl. 20.



Jazz

Jiyu (DK) + All Dayer DJs

Kamæleonske jazz-toner fra JIYU i VEGA. Københavnske JIYU bevæger sig frygtløst på tværs af genrer: Fra spirituel jazz, bossanova-vibes til broken-beat og jazzfunk.

JIYU er blevet beskrevet som "modern late night nu cosmic space jazz" og har med sit seneste album Totem of Quiet Mystic (2023) høstet international og national anerkendelse fra en lang række ikoniske radio DJs, og det seneste udspil blev i februar ugens album på P8 Jazz.

JIYUs producer og guitarist, Emil Jonathan, arbejder tæt sammen med trommeslager, Thomas Dietl og pianist, Ken Linh Doky samt en håndfuld perkussionister og blæsere. De dybe arrangementer er spækket med analog synthesizers, elektrisk klaver, blæsertemaer og skæve bas-tromme-perkussion grooves. Jiyus lydlandskab er en virtuos omgang og kræver en del af Jiyus live besætning, som de har formået at koge ned til seks musikere på scenen.

Stifter af JIYU, Emil Jonathan, har tidligere stået bag produktioner som tango-dub projektet, von Daler & Low Pressure, og dubsoul projektet, EMO.

Emil Jonathan har samarbejdet med et væld af musikalske profiler som DJ Vadim, Dancehall Queen, Natasja, tidlige downbeat, nu jazz og broken-beat navne som Boozoo Bajou.

Line-up:
Thomas Dietl (Trommer)
Emil Jonathan (Guitar & Synth)
Ken Linh Doky (El. Piano og Synths)
Rasmus Kjærsgaard (Flute og Sax)
Igor Rado (Perkussion)
Nicolai Land (Bas).

Entré: 170 kr